I flere århundrede før 1700-tallet var befolkningsvæksten svingende. Men i 1700-tallet begyndte det engelske befolkningstal at vokse og det forblev stigende.
Dødeligheden faldt samtidig med at fødselsraten lå uændret højt. Befolkningen i England, som i år 1750 var på 6 mio. voksede til 10 mio. i 1810 og i 1851 til næsten 18 mio.
Befolkningstilvæksten blev en væsentlig forudsætning for den industrialiserede revolution, og derfor voksede arbejdskraften og markedet for afsætningen af dagligdags fornødenheder - med andre ord: I takt med en stigende befolkningstilvækst steg produktionen af fødevarer.
Landbrugsrevolution
Forudsætningen for det var at det engelske landbrug fra midten af 1700-tallet lavede en omformning af landbruget, som nogle historikere kalder for landbrugsrevolutionen. En af de vigtigste ting i denne "revolution" var opløsningen af det traditionelle landsbyfællesskab, som i 1700-tallet var vidt udbredt i landet. Hver enkelte landbrug, som i tidligere tid havde ligget spredt rundt omkring, fik nu jorden samlet ét sted, men også hver mark blev indhegnet.
Denne proces kaldes på engelsk for "enclosure", og på dansk, udskiftning. At få gennemført dette project stod især entusiastiske godsejerne for at få udført, og gik i spidsen for, da det var nødventigt at modernisere landbruget, med den stigende befolkningsvækst og de stigende kornpriser. Når dette nu var gjort kunne man intensivere udnyttelsen af jorden, ved at lave nogen mere avancerede sædskifter. For før i tiden havde man trevangsbrug, altså at marken var sået med hvede det første år, og det andet år med byg og til sidst på det tredje år lå marken på brak.
Nu kunne man indføre andre og nye afgrøder, såsom roer og kløver, og pga. det behøvede jorden nu kun at ligge brak hvert syvende eller ottende år, hvilket altså forøgede produktionen og udnyttelsen af jorden. Dette skete først for Danmark nogle årtier senere.
Thomas Malthus (1766-1834)
Thomas Malthus (1766-1834) skrev i et værk (1798 - "An Essay on Population") at fødevareproduktionen ikke kunne holde trit med befolkningsvæksten, og at der i fremtiden ventede hungersnød og massedød. Dette skete dog ikke for England, da de sagtens kunne holde produktionen oppe, eller betale importen.
"Når der ikke lægges nogen hindringer i vejen, vil folketallet fordobles for hvert 25. år, altså en geometrisk (:eksponentiel) stigningsrate. ... Hvis vi antager, at med den størst mulige opmuntringer til landbruget, kan denne ø's landbrugsproduktion muligvis fordobles i løbet af 25 år, så har vi givetvis antaget mere, end nogen person med rimelighed kunne forvente. Det kan ... med rimelighed siges, at produktionen af livsfornødenheder går efter aritmetisk skala (:lineært)" - Thomas Malthus: An Essay on Population, 1798, taget fra Verden før 1914 - i dansk perspektiv - side 245, forfatter: Carl-Johan Bryld.
Den engelske befolkningstilvækst:
År
1750
1810
1851
Befolkningstal i mio.
6
10
18
Som det ses på tabellen stig befolkningstallet i Storbritannien kraftigt i slutningen af 1700-tallet og forsatte i 1800-tallet. I 1851 var det sket en tredobling af befolkningstallet på bare 100 år.
Befolkningsvækst og Landbrugsrevolution
I flere århundrede før 1700-tallet var befolkningsvæksten svingende. Men i 1700-tallet begyndte det engelske befolkningstal at vokse og det forblev stigende.
Dødeligheden faldt samtidig med at fødselsraten lå uændret højt. Befolkningen i England, som i år 1750 var på 6 mio. voksede til 10 mio. i 1810 og i 1851 til næsten 18 mio.
Befolkningstilvæksten blev en væsentlig forudsætning for den industrialiserede revolution, og derfor voksede arbejdskraften og markedet for afsætningen af dagligdags fornødenheder - med andre ord: I takt med en stigende befolkningstilvækst steg produktionen af fødevarer.
Landbrugsrevolution
Forudsætningen for det var at det engelske landbrug fra midten af 1700-tallet lavede en omformning af landbruget, som nogle historikere kalder for landbrugsrevolutionen. En af de vigtigste ting i denne "revolution" var opløsningen af det traditionelle landsbyfællesskab, som i 1700-tallet var vidt udbredt i landet. Hver enkelte landbrug, som i tidligere tid havde ligget spredt rundt omkring, fik nu jorden samlet ét sted, men også hver mark blev indhegnet.
Denne proces kaldes på engelsk for "enclosure", og på dansk, udskiftning. At få gennemført dette project stod især entusiastiske godsejerne for at få udført, og gik i spidsen for, da det var nødventigt at modernisere landbruget, med den stigende befolkningsvækst og de stigende kornpriser. Når dette nu var gjort kunne man intensivere udnyttelsen af jorden, ved at lave nogen mere avancerede sædskifter. For før i tiden havde man trevangsbrug, altså at marken var sået med hvede det første år, og det andet år med byg og til sidst på det tredje år lå marken på brak.
Nu kunne man indføre andre og nye afgrøder, såsom roer og kløver, og pga. det behøvede jorden nu kun at ligge brak hvert syvende eller ottende år, hvilket altså forøgede produktionen og udnyttelsen af jorden. Dette skete først for Danmark nogle årtier senere.
Thomas Malthus (1766-1834)
Thomas Malthus (1766-1834) skrev i et værk (1798 - "An Essay on Population") at fødevareproduktionen ikke kunne holde trit med befolkningsvæksten, og at der i fremtiden ventede hungersnød og massedød. Dette skete dog ikke for England, da de sagtens kunne holde produktionen oppe, eller betale importen.
"Når der ikke lægges nogen hindringer i vejen, vil folketallet fordobles for hvert 25. år, altså en geometrisk (:eksponentiel) stigningsrate. ... Hvis vi antager, at med den størst mulige opmuntringer til landbruget, kan denne ø's landbrugsproduktion muligvis fordobles i løbet af 25 år, så har vi givetvis antaget mere, end nogen person med rimelighed kunne forvente. Det kan ... med rimelighed siges, at produktionen af livsfornødenheder går efter aritmetisk skala (:lineært)" - Thomas Malthus: An Essay on Population, 1798, taget fra Verden før 1914 - i dansk perspektiv - side 245, forfatter: Carl-Johan Bryld.
Den engelske befolkningstilvækst:
I 1851 var det sket en tredobling af befolkningstallet på bare 100 år.